Tårerne triller ned af dine kinder
slører dit blik, for hvad er det egentlig du ser?
ser du dig selv, som taber eller vinder?
ser du dig selv, hvor smuk du egentlig er?

Din verden er måske ikke så perfekt
hver skønhedsfejl hjemsøger din selvtillid
dit liv går for meget op i krop og i vægt
du lever i evig forgængelighed

Til dit spejlbillede bærer du nag
er jeg nu ikke pæn nok?
tænker du hver evig eneste dag
for du bliver aldrig tilfreds med din krop

Din bror synes du er fed
din forgængelighed giver ham ret
men hvad du ikke ved
er at det ikke det værd, de tårer du har grædt

For du er måske ikke fejlfri
men hvem pokker er nu også det?
hvad er det for en verden vi lever i
når alt bedømmes på det vi kan se?

Hvorfor gå op i det andre mener om dig?
Når det bare handler om, at du selv er tilfreds
- det rager sq egentlig ikke mig
at andre synes mit ansigt ligner et mess

Så jeg siger til mig selv, og det hver eneste dag
at jeg er smuk som bare fanden!
og alle der siger noget andet sku' bare tag'
og lukke sylten, for det rager sq ingen anden! 

R.I.P Carsten maj, 30 oktober 1999!  


En bonde havde nogle hvalpe, til salg. Han lavede et skilt, hvor på der stod – 4 hvalpe til salg- og satte det op for enden af vejen. Mens han gjorde sig færdig, mærkede han lige pludselig et ryk i sit bukseben, han så ned og lige ind i øjne på en lille dreng. ”Undskyld ” sagde den lille dreng ”Jeg vil gerne købe en af dine hvalpe”. ”Okay” sagde bonden mens han kløede sig i nakken, ”Disse hvalpe er efter avlskåret forældre og koster mange penge” Den lille dreng så ned et øjeblik, så gravede han dybt ned i lommen og tog en håndfuld mønter op og sagde ”Jeg har 3 kr. Er det nok til at få lov til at se dem?” ”Selvfølgelig” sagde bonden og gik frem ad, mens han kaldte ”Kom, Dolly”…. Ud af hundehuset kom Dolly løbende med 4 uldtotter lige i hælene. Den lille drenge pressede sit ansigt imod hegnet og gjorde store øjne. Mens hvalpene nærmede sig, så drengen en der bevægede sig ved hundehuset, stille men sikkert kom en anden lille udltot frem, noget mindre end de 4 andre hvalpe, den gjorde sit bedste for at følge med de andre… ”Den vil jeg ha” sagde drengen, mens han pegede ivrigt på det lille pus. Bonden satte sig ned på knæ ved siden af drengen og sagde, ” Knægt, den vil du ikke have, den vil aldrig blive i stand til at løbe og lege, lige som de andre hvalpe”. Den lille dreng gik et par skridt væk fra hegnet, han bøjede sig og trak op i buksebenet. Da så bonden at den lille dreng havde stålskinner på hver side af benet, som var sat fast til en speciellavet sko. Drengen kiggede op på bonden og sagde ”Du regner heller ikke med jeg kan løbe og lege så og uldtotten trænger til en der forstår ham” Med tåre i øjne bøjede bonden sig ned og samlede den lille hvalp op. Forsigtigt lagde han den i drengens arme. ”Hvor meget koster den?” spurgte den lille dreng. ”Ingenting” svarede bonden. ”Ingen betaler for kærlighed”.. ♥ ♥ ♥